Alle bøgerne om 'Tork og Hest' er udkommet på forlaget Jensen & Dalgaard

Jeg har haft det mest vidunderlige samarbejde med Louis Jensen, helt frem til at han i foråret 2021 forlod denne jord. Gennem otte bøger har Tork og Hest taget mig med på utallige eventyrlige rejser i hele verden, lært mig nye sange, særlige ord, digte og vanskelige regnestykker. Billederne er skabt, altid frit fabulerende i et parallelt univers, og det har i mine eksperimenterende arbejdsprocesser trukket mange fine spor samt åbnet nye døre og veje. Klik evt på linket under kontakt og læs interviewet i Bazar Masarin hvor jeg uddyber mere.